Hold nytår som Bbybites: Glimmer, gode drinks og »overdrevet meget pynt«

Bombay Sapphire bør nydes med omtanke
Det er nytår lige om lidt! Men har du fået styr på outfittet? Hvilke sange du skal danse til? Og hvordan laver du de lækreste drinks? Lad Bbybites og Bombay Sapphire hjælpe dig på vej.

»Man skal have rigtig meget pynt – altså overdrevet meget pynt«, siger Bbybites om et af de absolut vigtigste krav til sin nytårsfest.

Den 26-årige sanger kan se tilbage på et 2021 med masser af medvind, der lover godt for det nye år. Hun fik sit gennembrud med de stærke popsingler ’Bby’ og ’Take Me Hard’ og afrundede året ved at turnere rundt på landets scener. Og hendes tilgang til musikken minder lidt om hendes tilgang til nytårsfejringen.

»Der bliver skruet rigtigt meget op for alting. Det hele bliver bare lidt ekstra – ekstra sårbart, ekstra festligt«, siger Bbybites, der til hverdag går under navnet Martha Maj Hauptmann, om det farverige univers, som senest manifesterede sig i debut-ep’en ’Pleazer’.

»Jeg kan sagtens sige alle mulige ting i min musik, som jeg slet ikke kan finde ud af at leve op til, når jeg er i mit eget liv. Jeg tror egentlig, at vi alle gemmer en vildskab, eller et totalt overdrevet ekstra niveau i os selv. Det har jeg bare sluppet løs som artist«, forklarer Bbybites, som altså også mener, at der skal skrues ned for mådeholdet og gevaldigt op for glimmer, pailletter og ikke mindst kærlighed, når man skal fejre nytår.

I samarbejde med Bombay Sapphire giver hun her sine bedste råd til, hvordan man kommer ind i 2022 på den helt rigtige måde.

01
Pynt op til kaos

»Det betyder sindssygt meget, at der er pyntet op, for at man føler det ægte. Der skal være glimmerting, og der må bare ikke være for lidt. Jeg synes, det er hyggeligt at gå og høre musik, puste serpentiner ud og gøre klar inden festen. Det er nærmest halvdelen af det. Når man også får bordbomber ind, er der bare totalt kaos, og det kan jeg godt lide«.

02
Gå all in på outfittet

»Når jeg går i genbrugs- og vintagebutikker, så er der altid en sektion med lange, overdrevne glimmerkjoler. Og hvornår fuck kan man have dem på? Det kan man nytårsaften!«.

»Så man skal virkelig gå all in og have det så Met Gala-agtigt som muligt. Det synes jeg i hvert fald er sjovt. Selv hvis man ikke skal ud, er det bare så nice at dress up og føle sig rigtig fin. Der er ingen grænser – og det fede er, at alle gør det«.

»Jeg vil klart anbefale en butik på Østerbro, der hedder Lidkøb. Jeg tror, jeg har købt mit tøj der i tre år. Det er bare én stor loppemarkedsbutik, hvor folk har stande. Det er megasmart, for det er godt for klimaet, og det er meget billigt. Jeg er faktisk blevet meget nærig, efter jeg har fundet ud af, at det sted findes«.

»Jeg har altid været hende, der kom med nytårshatte til alle gæsterne, for hatte er vigtige. I år skal jeg have en paryk på, og så har jeg købt en glimmerhat med net, som jeg også føler er meget nytårsagtig. Derudover tænker jeg, at jeg skal have sådan en klassisk cigaretholder. Det er da stilet, ik’?«.

03
Lav en playliste med ’Fuck dig, jeg er videre’-stemning

»For mig er nytår nærmest en renselsesaften, hvor man siger: Ud med alt det lort, der skete sidste år, og ind med ny energi. Så playlisten skal også være rigtigt meget ‘fuck dig, nu er jeg videre’. JoJos ‘Leave (Get Out)’ har for eksempel en vibe, som bare er rigtig corny og ‘I’m over it’«.

»Der skal også være noget aggression, så man ligesom kan få danset den dårlige energi ud af kroppen og have det helt vildt fedt over sig selv. Så man skal bruge mange selvtillidssange«.

»Jeg har også tilføjet min egen sang ‘Take Me Hard’, som har en god disco-stemning og en storslåethed over strygerne. Den passer til det her renselsestema, fordi den handler om, at ‘enten vil du mig, eller også vil du mig ikke’«.

»Og så er der jo Møs ‘New Years Eve’-sang, som har været min yndlingsnytårssang, siden hun udgav den i 2016. Det er faktisk min nummer 1 på nytårsplaylisten. Den skal simpelthen bare på. Det er en meget fin, stille sang. Den er smuk«.

04
Drop skodvodkaen, lav gode drinks

»Til nytår skal drinksne sgu også være i orden. De må godt se ekstra lækre ud, så man føler, det er en speciel aften. Vi gider ikke billig skodvodka mere. Det gjorde vi i gymnasiet, men nu er det nye tider. Så nu står den på gode drinks«.

»En Bombay Sapphire Gimlet er en smart velkomstdrink, for den er meget enkel, men vildt lækker. Der er limesaft i, så den har en god og forfriskende smag. Vi starter ikke så tungt ud – og så er den pæn«.

»Jeg kan også godt lide en Bombay Sapphire Negroni. Det bedste ved den drink er, at jeg føler mig meget voksen, når jeg drikker den. Derudover er den også bare flot. Jeg kan godt lide rød«.

»Og så er Bombay Sapphire Gin & Tonic jo bare en klassiker. Det er den slags drink, hvor smagen afhænger meget af ginnen, så når der er Bombay Sapphire i, får man en god drink«.

Sådan laver du de bedste nytårsdrinks

Negroni

2,5 cl Bombay Sapphire
2,5 cl Martini Rosso Vermouth
2,5 cl Campari
Appelsinskal
· Fyld et Tumblerglas med isterninger
· Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
· Pynt med appelsinskal
  • Fyld et Tumblerglas med isterninger
  • Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
  • Pynt med appelsinskal

Gimlet

6 cl Bombay Sapphire
2,5 cl friskpresset lime saft
1,5 cl sukkerlage (I forholdet 1:1)
· Fyld et Tumblerglas med isterninger
· Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
· Pynt med appelsinskal
  • Mix ingredienserne i en shaker
  • Fyld op med is
  • Shake i 10 sekunder
  • Serveres i et afkølet Martiniglas

Gin Tonic

5 cl Bombay Sapphire
10 cl Fever-Tree Mediterranean Tonic Water Limebåd
· Fyld et Tumblerglas med isterninger
· Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
· Pynt med appelsinskal
  • Fyld et Ballonglas med store isterninger
  • Hæld 5 cl Bombay Sapphire i glasset
  • Pres en frisk limebåd ned i drinken
  • Top med Fever-Tree Mediterranean Tonic Water
  • Rør rundt og nyd den perfekte Gin & Tonic

Negroni

2,5 cl Bombay Sapphire
2,5 cl Martini Rosso Vermouth
2,5 cl Campari
Appelsinskal
· Fyld et Tumblerglas med isterninger
· Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
· Pynt med appelsinskal
  • Fyld et Tumblerglas med isterninger
  • Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
  • Pynt med appelsinskal

Gimlet

6 cl Bombay Sapphire
2,5 cl friskpresset lime saft
1,5 cl sukkerlage (I forholdet 1:1)
· Fyld et Tumblerglas med isterninger
· Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
· Pynt med appelsinskal
  • Mix ingredienserne i en shaker
  • Fyld op med is
  • Shake i 10 sekunder
  • Serveres i et afkølet Martiniglas

Gin Tonic

5 cl Bombay Sapphire
10 cl Fever-Tree Mediterranean Tonic Water
Limebåd
· Fyld et Tumblerglas med isterninger
· Tilsæt ingredienserne og rør forsigtig rundt indtil drinken er helt kold
· Pynt med appelsinskal
  • Fyld et Ballonglas med store isterninger
  • Hæld 5 cl Bombay Sapphire i glasset
  • Pres en frisk limebåd ned i drinken
  • Top med Fever-Tree Mediterranean Tonic Water
  • Rør rundt og nyd den perfekte Gin & Tonic
05
Leg drikkelege

»Vi er begyndt at drikke til Dronningens nytårstale. Sidste år gjorde vi det sådan, at vi havde lavet en liste over ord, og hvis de blev sagt, så skulle man tage en tår. Det var nogle random ord, men det kunne jo godt ske, at hun sagde dem. Så lytter man virkelig koncentreret til talen«.

»Sidste år lavede vi også en leg, som var en blanding af beer pong og truth or dare. Det er ret grineren. Alle havde skrevet nogle dares ned, og hvis din kop blev ramt, skulle du trække en dare. Det endte med, at alle gjorde nogle helt vildt underlige ting. Jeg skulle i hvert fald gå ud på gaden og råbe, at jeg har klamydia«.

06
Undgå den klassiske fejl

»Hvert år begår jeg den samme fejl. Jeg ved godt, jeg hygger mig, men et eller andet inde i mig siger: ’Vi skal lige prøve noget andet også. Vi skal til en anden fest – eller i byen’«.

»Efterfesten er bare aldrig så sjov, som man tror. Det er som regel altid sjovest derhjemme, når man er sammen med dem, man i første omgang har besluttet sig for at holde nytår med. Men jeg ved, at trangen altid kommer. Det er simpelthen en klassiker«.

»Sidste år kom jeg til at skrive min kode på mobilen forkert så mange gange, at jeg ikke kunne åbne den før dagen efter. Det var faktisk ret smart, for det gjorde, at jeg ikke skrev rundt til alle mulige på aftenen, og jeg kunne ikke komme nogen steder uden andres hjælp. Så et godt råd er at gemme mobilen væk. Det er også bare generelt irriterende at sidde og kigge på sin telefon til nytår, fordi det bare er en kæmpe FOMO-aften«.

07
Skab en vigtig tradition

»Jeg har en nytårstradition, som jeg altid holder fast i, lige meget hvor jeg er. Det er vigtigt for mig. Jeg tror, jeg har den fra min far. Alle tager en runde, hvor de fortæller om deres ups and downs fra deres år og fortæller, hvad de godt kunne tænke sig, at der skete i det nye år. Sådan får man lige rundet året af og set fremad«.

»Der er virkelig sket meget for mig i år – på både godt og ondt. Jeg har kørt med 180 kilometer i timen, hvilket har været fedt, fordi jeg har opnået rigtig mange ting. Det har været megastort at udgive en ep, og jeg har mødt en masse gode mennesker. Men det travle år har også gjort, at jeg har haft svært ved at mærke mig selv«.

»Jeg håber, at jeg kommer mere ud at rejse næste år. Og bliver bedre til at arbejde med mig selv og min psyke – og ikke kun på min karriere. Det sidste stykke tid har jeg hele tiden vidst, hvad der skulle ske. Derfor er det meget rart ikke at vide, hvad der skal ske i det nye år. Så er det nemmere at være glad for det, der sker lige nu«.

views